Hårmode 2021 | 10 trends du ikke kan undgå at spotte 

Selvom hårmoden for 2021 ligger laaaangt væk fra ufrivillige, store udgroninger og udsigten til at få rettet op på lokkerne har været aaaaalt for lange, tillader hårmoden 2021 alligevel at kunne rides med på.

 

Trend 1: Hårpynten placeres længere tilbage

Trenden med håraccessoires er ikke ny – iøjnefaldende store pyntegenstande til håret har været her i nogle sæsoner efterhånden. Det nye i denne trend er placeringen af pynten.

I 2021 skal du placere dine håraccessoires længere tilbage på hovedet, så detaljen sidder bagtil. Brug et tørklæde, en scrunchie, et pandebånd eller noget helt tredje og vær med på hår-accessoires-trenden. Se bare, hvor smukt og simpelt, det kan gøres 

Trend 2: Pandehår – tungt og chunky

Vi ruller gardiner fra for den næste trend, som du vil se i hårmoden 2021 – nemlig curtain bangs. Midterskilningen deler pandehåret i store, chunky ”gardiner”, og denne trend fungerer både supergodt med pagen såvel som de lange lokker.   

 
 

Trend 3: Tekstur-bevægelser – soft texture

Style dit hår med naturlige og bløde bevægelser, hvad enten du har page, mellem eller langt hår – en simpel og nem måde at være med på hårmoden 2021.

Hvis ikke du har naturligt fald i dine lokker, kan du bruge et glattejern eller krøllejern til at lave de bløde bevægelser med. Når krøllerne er kølet af, kan du med fordel lade en børste med naturhår glide igennem krøllerne for at bløde dem op og gøre dem mindre markante. Til looket her har vores hår-ekspert brugt Styling Foam, Curl Creator og Spray Wax fra IdHAIR Elements Xclusive.

Trend 4: Lyse striber – Sunkissed

Som kysset af solen lysner denne hårtrend dine lokker op i et smukt, naturligt farvespil – som når du har opholdt dig under den lune, lækre sol i flere timer. Med sunkissed-trenden lysnes fronten lidt mere op end resten af håret – ganske som solen ville have gjort det. Find sunkissed-trenden i lyst farvespil såvel som i de lidt mørkere nuancer.

 

Trend 5: Lavt placeret og slikket hårknold – The Chanel bun

Lavt siddende i nakken finder du den næste velfriserede og klassiske hårtrend med skarp midterskilning og sleek look: The Chanel bun. For at være med på hårmoden her, kræver det blot en mellemlængde til langt hår, en elastik og nogle gode hårprodukter, der kan få det slikkede look til at holde hele dagen. Vores hår-ekspert brugte eksempelvis Spray Wax, Miracle Serum og Intense Hairspray fra IdHAIR Elements Xclusive til at fremtrylle denne hårtrend.

Trend 6: Gyldne lokker

Hiv farvekortet frem hos frisøren næste gang du har en tid, vælg en gylden hårfarve og vær med på hårmoden 2021, som byder de gyldne farver velkomne. Her har vores hår-ekspert valgt en smuk, gylden farve med et diskret hint af ferskenfarve, der giver hårfarven et ekstraordinært udtryk.

Trend 7: Pagen fra 60’erne

Den korte, bløde page fra midten af 60’erne har ikke levet forgæves. Små 60 år senere ser du den nemlig stadig i hårmoden – og vælger du tungt, chunky pandehår og midterskilning, bliver du bare endnu mere trendy! 

 

 

Trend 8: Sleek look

Træk håret tilbage og vær med på sleek look hårtrenden, som du kan style råt såvel som klassisk alt efter hvilket udtryk du ønsker at gå efter. Fælles for det ”slikkede look” er det meget stramme og våde look, som smyger sig langs hovedbunden.

Vores hår-ekspert har valgt sleek og vådt look i hele håret og har brugt Strong Gel, Moisture Cream og Miracle Serum fra IdHAIR Elements Xclusive i vådt hår. 

Psst: Vælg sleek looket den dag, du har travlt, og hvor dit hår alligevel trænger til at blive vasket. På den måde kan du komme let omkring denne hårtrend og få noget godt ud af det naturligt fedtede hår. 

Trend 9: Etageklip – Shag Mullet

Få klippet et pandehår med korte bevægelser i fronten, som gradvist bliver længere bagtil – og så har du en Shag Mullet, som du vil kunne spotte i hårmoden 2021. Frisuren egner sig særligt godt til et hår med bevægelse eller naturligt krøl. Denne Shag Mullet er blevet stylet med Curl Creme, Structure Spray og Clay in a Spray – alle produkter fra IdHAIR Mé-serien.

 

Trend 10: Hårfarve i blokke – Soft Blocking

Som store blokke i håret folder denne hårmode sig ud. Soft Blocking er en farveteknik, som frisøren kan lægge ind hvor som helst i dit hår. Der bruges altid farver, der passer sammen. Her har vores hår-ekspert illustreret trenden, hvor modellen er lysere i fronten af håret for at lægge et ekstra fokus på pandehåret

Have a nice hair day!

Fedtet hår

Vitaminer til håret